Rideskolerne skal have både teori og praksis

Ridning handler ikke kun om at sidde på hesten. Hvis man som forældre kun vil betale for, at ens barn sidder på en hest, så har man den forkerte indstilling. Det mener professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet Jan Ladewig. 

 

“Det er en grund til, at man, når man tager kørekort, både har de praktiske og teoretiske timer. Det burde der også være i rideskolerne,” siger Jan Ladewig. 

 

Han fortæller, at en god måde at få noget mere teori ind i undervisningen er at lade eleverne træne og arbejde med hestene fra jorden af. Her kan barn og pony træne de basale kommandoer som gå, bak og stop.

 

“Selv en gammel rideskolehest har godt af at få genopfrisket nogle af kommandoerne, og det hjælper også til at få et bedre forhold mellem hest og rytter, inden man sidder op på hesten. Træning fra jorden hører med til helheden af at gå til ridning,” siger Jan Ladewig.  

 

Underviser om sikkerhed i situationen

Når underviserne lærer børnene og eleverne om sikkerhed, så er det, fordi en situation lægger op til det. Læringen kommer som små tips og forklaringer i stalden. Eksempelvis hvis en hest skraber i jorden eller lægger ørene ned, kan underviseren eller hjælperen gribe den mulighed for at forklare hvorfor og fortælle, at eleven skal passe på. Det viser vores undersøgelse. 

 

“Jamen, jeg nævner det jo, hvis de står og laver nogle ting, og de ikke lige tænker sig om, så siger jeg det til dem. Men jeg står ikke decideret i en undervisningstime og fortæller dem, at nu skal de sørge for det og det,” siger en af de adspurgte ridelærere fra undersøgelsen, mens en anden ridelærer forklarer: 

 

“For eksempel kan nye elever godt finde på at sætte sig på hug, hvis de skal rense hove, og så kan jeg godt sige, at de lige skal passe på. Det er mere, hvis jeg ser, at der sker et eller andet.”

 

Spørger man eleverne, er der ikke nogen af dem, der nikker til, at de får konkret undervisning i sikkerhed. 

 

“Jeg tror også, at det bare er sådan noget, der kommer efterhånden. Du får lige nogle små tips at vide og sådan noget,” siger Caroline på 11 år. 

 

Mens Amanda på 13 og Emmelie 14 år siger: 

 

“Øhhh, det kan jeg ikke rigtig huske,” og “Nej, det tror jeg faktisk ikke.”

 

Underviserne er ikke dygtige nok 

Der er ingen krav til undervisningen eller underviseren i en rideskole under Dansk Ride Forbund. De undervisere, vi har interviewet, har vidt forskellige baggrunde og erfaringer - lige fra den 19-årige hobbyrytter med sabbatår til den 21-årige, der studerer til berider, eller til landmanden på 70 år. 

 

Det er et problem, at en frivillig hobbyrytter står for at undervise i en rideskole. Det mener Jan Ladewig. 

 

“Hvis jeg skulle sende mit barn til rideundervisning, så vil jeg i hvert fald lige tjekke ridelæreren først. Det siger sig selv, at det ikke er nok at lade en uuddannet hobbyrytter stå for undervisningen på en rideskole. I hvert fald ikke på alle områder,” siger han. 

 

Han fremhæver, at ridning skiller sig ud, fordi det er en af de eneste sportsgrene, hvor vi har med levende dyr at gøre. Heri ligger et risikomoment, som underviserne skal være dygtige nok til at håndtere.

 

“Vi skal kigge på godkendelsen af de folk, som underviser eleverne. De skal uddannes bedre,” fastslår Jan Ladewig. 

 

En anden måde, hvorpå sikkerheden kan forbedres blandt rytterne, er ved hjælp af Dansk Ride Forbunds ryttermærker. Det fortæller professoren, som selv har været med til at udvikle undervisningsmaterialet til ryttermærkerne, som er et ekstra undervisningstilbud til eleverne.