Rideulykker i Danmark
et projekt af
Mange rideulykker kan undgås, hvis vi træner vores heste bedre
En af de hyppigste årsager til rideulykker er uopmærksomme ryttere, og heste som bliver bange. Det kan vi gøre noget ved, mener to eksperter i hesteadfærd. Ved hjælp af træning kan vi styre hestens frygtreaktion og dermed forebygge rideulykker.
Med en vuggende bevægelse skridter din hest og dig ned ad skovstien. Du løsner på tøjlen, så hesten strækker halsen og sætter tempoet op. Det er lang tid siden, at I har været på tur sammen, men du kender din hest og ved, at den plejer at være rolig i naturen. Bare ikke lige i dag. Rundt om det næste hjørne pusler det i krattet til venstre, og to mountainbikeryttere kommer pludselig mod jer. Du når kun at registrere, at din hest spænder op i kroppen, hopper skævt til siden og sætter i galop for at komme væk fra cyklisterne. Du mister balancen, taber de løse tøjler og falder af. Ridehjelmen havde du heldigvis på, men sikkerhedsvesten, som formentlig havde beskyttet dig mod bruddet på den fjerde lændehvirvel, ligger derhjemme. For du kender jo din hest, og den plejer ikke at blive bange.
Den lille historie er inspireret af de 68 ryttere, som vi har talt med i vores undersøgelse af, hvorfor rideulykker sker. Ud af de 68 rideulykker er 27 af dem sket, fordi rytteren har lavet en fejl, mens 23 af ulykkerne er sket, fordi hesten blev bange.
Professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet Jan Ladewig har arbejdet med ridesikkerhed og forsket i dyreadfærd i over 20 år. Han arbejder netop nu på sin anden bog om ridesikkerhed.
“De hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange, eller at rytteren ikke er opmærksom på sin hest. Vi kan aldrig undgå rideulykker, men vi kan formindske antallet af dem ved at træne vores hest, så vi kan styre hestens reaktion, når den bliver bange,” siger Jan Ladewig.
Rid, når du rider
“Jeg glemte at spænde gjorden,” “jeg pressede min hest for meget i ridningen,” eller “jeg galoperede på banen, selvom jeg vidste, at underlaget var for glat.” 27 af de 68 rideulykker i undersøgelsen er sket på grund af en rytterfejl. Ryttere som i bagklogskabens klare lys godt kan se, at ulykken kunne være undgået, hvis de havde været mere opmærksomme.
“Det meste skyldes ubetænksomhed fra rytterens side, eller at rytteren ikke har erfaring nok med heste. Vi skal altid være opmærksomme, når vi har med levende dyr at gøre. Det handler om sikkerhed,” siger Jan Ladewig.
Klik på billederne og læs fem af de 68 historier.
Artiklen fortsætter under billederne.
At træne et flugtdyr
Episoden med rideturen og mountainbikerytterne kunne måske være undgået, hvis rytteren havde trænet sin hest til at reagere mere hensigtsmæssigt, når den blev bange. Det er muligt at lære sin hest at blive hos rytteren frem for at flygte fra det farlige. Det mener Janne Winther Christensen, som er lektor og forsker på Aarhus Universitet ved Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi.
Hun henviser blandt andet til et amerikansk forskningsprojekt fra 2018, hvor 342 ryttere har fortalt detaljeret om deres rideulykke, herunder både årsager og konsekvenser. I 27 procent af tilfældene var ulykken forårsaget af, at hesten blev bange. Den amerikanske undersøgelse taler også ind i, at flere rideulykker kan undgås ved hjælp af bedre træning af hesten.
Først og fremmest er der en række kernebehov, som kan påvirke hesten til at være mere reaktiv og frygtsom, hvis de ikke er opfyldt. Det gælder fri bevægelse, social kontakt og masser af grovfoder – eksempelvis hø. Derudover handler det om hesten og rytterens uddannelse, fortæller Janne Winther Christensen.
“Alle heste kan trænes til ikke at løbe væk, når de bliver bange. Rytterne skal være opmærksomme på hestens signaler og vænne hesten til forskellige ting og situationer,” siger Janne Winther Christensen.
Ud af de 68 ryttere i vores undersøgelse ville 25 af dem have ønsket, at de havde været mere opmærksomme på hestens signaler og på dem selv i situationen. Syv ryttere ville ønske, at de havde været mere opmærksomme på vejrforhold og omgivelser, mens ni ryttere ikke mener, at de kunne have gjort noget anderledes for at forhindre rideulykken.
Artiklen forsætter under figuren.
Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?
Det spurgte vi de 68 ryttere om fra vores undersøgelse.
25 ud af 68 ville ønske, at de havde været opmærksomme på hestens signaler.
18 ud af 68 ryttere ville ønske, at de havde haft sikkerhedsvest på.
9 ud af 68 ryttere mener ikke, at de kunne have gjort noget anderledes.
7 ud af de 68 ryttere ville ønske, at de havde været opmærksomme på omgivelserne.
Kend din indlæringsteori
“Hvis jeg vil ændre min hests frygtreaktioner, så kræver det, at jeg sætter mig ind i, hvilke behov min hest har, hvad det er, som får hesten til at reagere, som den gør, og hvordan jeg lærer min hest ikke at være bange,” siger Janne Winther Christensen.
Hun har blandt andet forsket i sammenhængen mellem stressfølsomhed, frygtsomhed og indlæringsevne hos heste, og her spiller indlæringsteori en central rolle. Heste er fra naturens side flugtdyr, og flugten kan redde deres liv, fordi de fjerner sig fra det ubehagelige, fortæller Janne Winther Christensen. Derfor skal man basere sin træning af hesten på at fjerne pres.
“Hvis du vil lære din hest ikke at være bange for klapsalver, så skal publikum starte med at klappe med lav intensitet, og når hesten viser tegn på at slappe af og sænker tempoet, skal klapsalverne stoppe. Det handler om at fjerne presset lige så snart, at hesten er rolig. Så lærer hesten, at hvis jeg forholder mig roligt, forsvinder det farlige. Timing er helt centralt,” siger Janne Winther Christensen.
Ved hjælp af indlæringsteori kan man flytte tærsklen for, hvad hesten synes er farligt og dermed få en mere kontrollerbar reaktion, når hesten bliver bange.
“De ulykker, som forårsages af hestens frygtreaktion, kan vi reducere ved hjælp af træning. Det handler først og fremmest om at have indlært et godt stopsignal hos sin hest. Stopsignalet kan overskygge hestens motivation for at løbe væk fra det farlige, fordi hesten kender signalet og forbinder det med noget trygt,” siger Janne Winther Christensen.
Jan Ladewig har selv flere heste derhjemme.
Janne Winther træner også sine egne heste. Foto: Privat
Sikkerhedsudstyr er falsk tryghed
Rytteren på rideturen med mountainbikerytterne red kun med ridehjelm og ikke med sikkerhedsvest. Da hun falder af og lander uheldigt på den hårde sti, beskadiger hun en lændehvirvel. En skade, som måske kunne være undgået ved brug af en sikkerhedsvest.
Ud af de 68 ryttere, som vi interviewede, ville 18 ryttere ønske, at de havde haft sikkerhedsvest på, da den formentlig kunne have sparet dem for skader på ryggen, ribben og indre organer. Flere af rytterne fortæller, at de ikke red med sikkerhedsvest, fordi de “troede, de red på en idiotsikker hest,” eller “jeg havde fået at vide, at hesten var sød og rolig,” eller “det er kun springryttere, som behøver en vest”.
For at nedbringe antallet af rideulykker skal fokus ikke kun rettes mod sikkerhedsudstyret, men også tilbage til grundtræningen, mener Jan Ladewig:
“Sikkerhedsudstyr hjælper kun, når ulykken er sket. Det giver rytterne en falsk tryghed, hvis de tror, at sikkerhed kun handler om udstyr. Sikkerhed handler om træning af hesten.”
Når Jan Ladewig og Janne Winther Christensen træner deres heste, udsætter de hestene for forskellige stimuli. De lægger plastik ud på folden, tager paraplyer med ind på ridebanen, hører høj musik under træningen eller kaster små sten ind i buskadset på rideturen.
“Det handler om at udsætte hesten for en masse forskellige ting, men hele tiden kunne styre intensiteten af det og huske timingen, så man fjerner det farlige, når hesten er rolig,” siger Janne Winther.
Sikkerhedsregler:
Sikkerhedsudstyr som hjelm, vest og støvler er frivilligt for private ryttere at bruge. Der gælder andre regler til ridestævner og for rideskoleelever. I rideklubber under Dansk Ride Forbund skal alle medlemmer bære ridehjelm, mens sikkerhedsvesten kun er påkrævet, når børn under 18 har springundervisning. Derudover er det et krav til medlemmer af en rideklub, at de skal bære sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj.
Kilde: Dansk Ride Forbund
Sådan lavede vi rundspørgen:
Den 6. november lavede vi et opslag på magasinet Ridehestens facebookside, hvor vi søgte personer, som havde været ude for en rideulykke indenfor de seneste tre år og i den forbindelse var endt på skadestuen. På et døgn fik vi omkring 340 kommentarer på opslaget plus over 25 personlige henvendelser på mail og beskeder på Messenger.
Vi udvalgte 68 personer ud fra kriterierne:
-
Skal være sket indenfor de seneste tre år
-
Skal have søgt lægehjælp
-
Skal være sket i forbindelse med heste
-
Skal være sket i Danmark
-
Personen skal stå frem med navn og billede
Herefter lavede vi korte telefoninterviews, hvor vi stillede de samme spørgsmål:
-
Hvor mange år har du redet?
-
Hvorfor skete ulykken?
-
Hvad skete der med dig? Hvordan har du det i dag?
-
Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes for at undgå ulykken?