Rideulykker i Danmark
et projekt af
Viktoria
Viktoria Langelund blev sparket i hovedet af en hest. I dag kæmper hun med daglige hovedpiner, men hun rider stadig, for hesten er med til at give hende håb om en fremtid uden smerter.
Viktoria Langelund drømmer om at blive læge. Ridebukserne skal hænge side om side med den hvide lægekittel, hvis alt går vel. I stalden i Nordsjælland går hun målrettet mod sadelrummet for at hente sadel og hovedtøj til sin hollandske varmblodshest Castello, som skal ud at strække benene på den udendørs ridebane. Efter ridning skal hun hjem og lave lektier i faget bioteknologi for at kunne få det høje karaktersnit, som medicinstudiet kræver. Hvis hun altså kan holde sin hovedpine i skak så længe.
Viktoria er 18 år og har fået konstateret 15 procent méngrad, efter at hun blev sparket i hovedet af en hest i december 2017. Ulykken trækker tunge spor i hendes dagligdag her to år efter, hvor hun dagligt kæmper med hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og smerter i kæben.
“Hvorfor lige mig? Hvorfor skulle det her ske for mig?” Den tankegang gavner ingenting. Det ved Viktoria godt, selvom spørgsmålene fortsat presser på. Specielt efter en skoledag med mange timer, hvor hovedpinen klæber sig til hver afkrog af det unge hoved uden nogen forhåbning om at give slip lige foreløbig.
“Jeg håber, at det bliver bedre, og jeg tror også på det. Det bliver jeg nødt til,” siger Viktoria Langelund.
Hos Dansk Hovedpinecenter under Rigshospitalet får hun hjælp til at tackle hovedpinerne af blandt andet en fysioterapeut og en psykolog.
Frygten for ikke at blive rask
Ulykken sker kort før julen i 2017. Viktoria er alene i stalden og opdager tumult ude på folden. En hoppe jager en anden hoppe, som har et føl gående ved siden af sig. Viktoria ringer til sin ridelærer for at hente hjælp, men før hjælpen kommer, beslutter hun sig for at gå ud på folden alene.
“Jeg når ikke at tænke, at det kunne gå galt for mig. Jeg gjorde det bare helt instinktivt,” siger Viktoria.
Da hun forsøger at få fat i den ene af hestene, vender den sig om og sparker hende i hovedet. Alt bliver sort. Viktoria ender på Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne fortæller, at hun har hjernerystelse og tre brud på kæben.
“Jeg var bange for, at jeg ikke blev ordentlig igen både fysisk og i mit hoved, fordi jeg var blevet ramt så tæt på hjernen. Jeg var også ret bekymret for min skole og mit fravær. For hvis jeg ikke kunne færdiggøre gymnasiet på grund af ulykken, så ... Ja, det ville være svært,” siger Viktoria.
Artiklen fortsætter under videoen.
Jeg bløder ud af munden, og så har jeg tabt nogle tænder.
Viktoria blev sparket i hovedet af en hest. Hør hende fortælle om de konsekvenser, det har haft.
Heste giver Viktoria frihed
Viktoria forsøger at bevare smilet i den svære situation. Det bliver hun nødt til, for ellers kommer smerterne til at styre hendes liv. Ude i stalden er det den store mørkebrune Castello, som kræver Viktorias opmærksomhed, da den puffer og møver sig hen mod det fugtige græs i rabatten ved indkørslen. Castellos motivation for at spise græs er en anelse højere end lysten til at blive trænet, og Viktoria griner over, at hesten har sine egne planer i dag.
“Det er et frirum for mig at have hest på en måde, som jeg ikke kan forklare. Jeg får en følelse af frihed. Jeg skal ikke tænke på lektier, og om jeg gør det godt nok i forhold til mine venner og familie. Jeg skal bare være mig selv og tage vare på min hest. Det betyder meget,” siger Viktoria, der har haft Castello i fire år og har redet i ni år.
Viktorias forældre og veninder fra skolen er en stor støtte for hende, også selvom hun ikke kan holde til at deltage i gymnasiefester på grund af larmen, som er ren benzin til hovedpinen.
“Min ulykke har begrænset mit sociale liv, fordi jeg ikke har det samme overskud til at være sammen med mine venner som førhen. Til gengæld er mine venner forstående og gode til at lytte, når jeg har noget på hjerte,” siger Viktoria.
Artiklen fortsætter under billedet.
Husk din ridehjelm
Castello knejser med nakken og spejder ud mod de legesyge heste på folden, inden han vender opmærksomheden mod Viktoria, som roligt går mod stalden, hvor hendes ridelærer venter. Hendes forældre vil helst ikke have, at hun er alene i stalden, hvis der nu skulle ske noget. Igen. Ulykken har også gjort Viktoria mere opmærksom på sikkerhed, og hvis hun skal tage fremmede heste ind fra fold, tager hun altid sin ridehjelm på. Det gjorde hun ikke før ulykken.
“Hvis jeg ser nogle andre gå ind på en fold, hvor hestene løber rundt og er lidt vilde, så sidder mit hjerte helt oppe i halsen. Jeg bliver bange for, at der sker dem noget,” siger Viktoria.
Tidligere tog hun kun ridehjelmen på, når hun sad på hesten. I dag bliver den brugt i stalden, og når hun håndterer heste. Derudover er hun også blevet bedre til at lade hestene klare sig selv, hvis der er tumult på folden.
“Du har kun et liv, og det er virkelig ikke fedt at komme så voldsomt til skade som mig ved en ulykke, som kunne være undgået,” siger Viktoria Langelund.